Kategoriarkiv: Powerpoint

Videoer fra YouTube i PowerPoint 2010

Vidste du, at du kan indsætte en video direkte fra YouTube i din PowerPoint præsentation? Det kan du fra fanebladet Indsæt og knappen Video, Video fra websted. Du skal blot indsætte den indlejrede kode fra YouTube i den ramme, PowerPoint åbner.

I YouTube finder du din video og trykker på knappen Del og herefter på Indlejring. Det er nu meningen, at du skal vælge ønsket størrelse for afspilningen og derefter kopiere den kode, som kommer frem i en særlig ramme.

Den virker imidlertid ikke direkte, da udviklingen går lidt hurtigere, end at Microsoft her kan følge med. Derfor skal du afkrydse feltet Brug gammel indlejret kode aller nederst – så virker det.

Bemærk dog visse begrænsninger – du kan ikke afspille videoen i fuldskærm og nogle gange må du finde dig i reklamer.

Hvis du foretrækker det, kan du også indsætte et link i præsentationen – f.eks. ved at sætte videoens webadresse ind på en handlingsknap som “url”.