Få ny inspiration fra Target Gruppen

Det er altid godt med ny inspiration. Så derfor er det tid til et nyt nyhedsbrev fra Target Gruppen.

Vi er som altid leveringsdygtige i kurser og workshops indenfor IT – og vi er især ivrige efter at præsentere følgende muligheder:

Tips og Tricks med IT

Udnytter I mulighederne i programmerne optimalt – eller mangler der inspiration og indspark for at komme videre? Få Jeres egen IT workshop med selvvalgte emner og oplev forskellen. Ring eller skriv og få en dialog med os om Jeres ønsker.

Modulbaseret IT-undervisning

I den travle hverdag er der sjældent tid til at rive en hel dag ud af kalenderen til en kursusdag. Vi vil derfor meget gerne præsentere den model, vi kalder for Modulbaseret IT-undervisning. Vi vil sammen med Jer lave en plan for en dag eller flere, hvor vi veksler mellem forskellige moduler i løbet af dagen, hvor Jeres medarbejdere kan komme og gå efter behov. Vi kunne f.eks. sætte nogle timer af til at gennemgå Excels pivottabeller, til at snakke om animationer i PowerPoint, til at oprette autotekster og bruge autokorrektur i Word og effektivt bruge Outlooks kalenderfunktion. Mulighederne er ubegrænsede.

IT-coachen – den eksterne superbruger

Coachen kommer i jeres virksomhed og bruger hele dagen (eller flere) sammen med jer og tager fat på de opgaver, I netop sidder med. Ud over at løse specifikke opgaver vil coachen være med til at skabe rammen for organisatorisk læring gennem opsamlinger for alle involverede.

Opgradering til ny version af Microsoft Office

Er I ved at gå over til en ny version af Microsoft Office – 2010 eller Office 2013? Så står Target Gruppen til rådighed med både præsentationer, opgraderingskurser og egentlige kurser i de enkelte programmer.

Præsentationer på flere medier

Når I skal præsentere Jeres virksomhed og produkter bruger I sikkert ofte PowerPoint. Men hvad med de nye medier? Har I en iPad, I kunne tænke jer at vise præsentationen på? Tænker I på at integrere billeder og videoer på nye måder. Og hvad med præsentationer på nettet? Få præsenteret og leg med mulighederne.

OneNote – det nye familiemedlem

Har I lagt mærke til dette nye program, som har ”sneget” sig ind i Microsoft Office indenfor de sidste par versioner? Det er faktisk et rigtigt nyttigt program, som I kan bruge som personlige og fælles notesbøger med noter fra møder, referater, brainstorms osv. Og så findes OneNote både til PC, iPad og andre tavle-computere og til Smartphones – både iPhone, Android og Windows egne mobiler.

Vi deltager gerne i en uddybende samtale eller møde. Ring til os på tlf. 66 16 01 06 eller send en e-mail til salg@targetgruppen.dk.I kan selvfølgelig også ringe eller skrive og bestille et kursus eller hjælp til en opgave – vi er parate til Jeres udfordring.

 

Med venlig hilsen
Target Gruppen

Peter Kragh Hansen
Direktør

PS: Vi påtager os gerne opgaver i hele landet.